banner

Sejl i Šolta, Kroatien

Šolta Island er den 13. største ø i Kroatien. Den er beliggende i hjertet af Adriaterhavet.

Den er blot 5 kilometer bred og 19 kilometer lang. Den er på ingen måde ensom, da den er omgivet af syv andre øer.

Šolta ligger heller ikke særligt langt fra fastland. Den befinder sig nemlig meget tæt på Split, hvorfor den kan kaldes den kroatiske storbys marineforstad. På øen er der en række små hyggelige landsbyer, der emmer af liv og sjæl.

Øen byder derudover på en række hyggelige strande samt smuk natur.

Landskab og klima

Øen byder på adskillige fantastiske bugter, hvoraf den største er beliggende i landsbyerne Necujam, Stomorska og Rodac.

Om sommeren er det rigtig varmt på øen. Lufttemperaturerne når ofte op på omkring 30 ° C. Havtemperaturen når om sommeren omkring 22 ° C.

Klimaet er generelt mildt, og i juli er gennemsnitstemperaturen 30 ° C, hvorfor øen i denne periode er et meget populært feriested.

Transport til Šolta

Der er forskellige måder, hvorpå man kan komme til øen. Det er muligt at komme til øen med færger fra både Rogac og Split. Derudover er det naturligvis også muligt selv at sejle til øen. Ydermere er det muligt at tage en vandtaxa.

Færgerne fra Rogac og Split medtager gerne biler, men man kan også sagtens tage af sted uden bil, da der kører både busser og taxaer på øen.

Seværdigheder og aktivitetsmuligheder

Selvom øen ikke er kæmpe stor, byder den alligevel på mange spændende seværdigheder. Man kan blandt andet se ruiner fra den forhistoriske græske bosættelse på øen.

Šolta har en interessant historie, hvilket sætter sit præg på byens nutidige udtryk. Den var blandt andet en gammel landsby i den romerske periode. Derfor indeholder øen den dag i dag en del monumenter, som peger tilbage på romernes storhedstid.

Der er fine strandforhold på øen. Den største stenstrand ligger i Necujam. Nogle gange kan det være en anelse blæsende på denne strand, men den er til gengæld yderst velholdt.

Hvis man ønsker en strand, der er mere i læ, kan vi anbefale stranden ved Maslinica, der befinder sig på øens vestkyst. Her er vindforholdene mere stabile og rolige, da denne strand befinder sig i nærheden af en række små øer.

Hvis man godt kan lide at være aktiv i sin ferie, byder Šolta på store tennisbaner i Stomorska. Derudover er det muligt at lege vandcykler. Stedet er også populært blandt dykkere og surfere.

Kan man lide at cykle på sin ferie, er der også gode muligheder for denne aktivitet på Šolta, der indeholder en række vidunderlige bakker.

Blandt turister er vandreture også yderst populære. Mange vælger at vandre op til det højeste punkt på Vela Strasa, som er 236 meter over havets overflade.

Spisesteder og natteliv

Den største del af Šoltas restauranter, barer, klubber og pizzeriaer finder man i landsbyen Stomorska, som anses for at være det mest turistvenlige sted på øen.

Hvis man kan lide at prøve lokalt mad, skal man tage rundt til de forskellige landsbyer, der byder på hver deres delikatesser. Maslinica har for eksempel vidunderlige fiskeretter, der passer perfekt til lidt lokal, hjemmelavet vin.

Necujam har nogle unikke vinkældre med gode vine og cocktails. For de, der vil smage lidt på det vilde natteliv, anbefaler vi Stomorskas sjove sommernætter og Gorne Selo og Necujams barer.