Brač er med et areal på 369 kvadratkilometer den største ø i Dalmatien og den tredje største i Adriaterhavet. Øen er beliggende lige ud for kysten ved Split.
Brač er opdelt i én by og syv kommuner, herunder 22 landsbyer. Supetar og Bol er de to største byer på øen, og disse byer er de vigtigste, hvad angår logistik til og fra øen.
Landskab og klima
Øen ligner Hvar, da begge disse øer er omringet af klart, smukt vand. Ligeledes kendetegnes disse to øer af bølgende bakker, et stort antal fyrretræer og figentræer samt isolerede bugter.
Brač' højeste punkt er 778 meter, og dette findes på Mount St. Vid. Toppen på Mount St. Vid er faktisk det højeste punkt i hele Adriaterhavet.
En sommer på Brač er typisk tør og varm, mens vintrene sædvanligvis er milde og våde. Der kan dog være stor forskel på vejret i de lave og høje områder.
Øens landskabsmæssige karakteristika og klimatiske forhold gør den til et populært turistmål. I sommermånederne er gennemsnitstemperaturen 22° C. Med andre ord er der altså adskillige dage, hvor man på Brač kan nyde solen og plaske rundt i Adriaterhavet.
Sådan kommer man rundt på Brač
Der er gode muligheder for at leje transportmidler, så man let kan komme rundt og se hele øen. Det er muligt at leje biler, scootere og cykler på øen. Derudover kan du, som du sikkert er bevidst om, via vores service leje sejlbåde i nærheden af Brač. Det er også muligt at tage offentlig transport, når man skal udforske øen. Fra Supetar går der nemlig en del busser.
Seværdigheder og aktivitetsmuligheder på Brač
Der er rigtig mange seværdigheder på Brač. En af de mest populære er dragehulen nær Murvica, som er en lille landsby beliggende i det sydlige område på øen. Derudover er der Hermitage of Blaca, som er et imponerende flot og gammelt kloster i endnu smukkere omgivelser. Hvis man holder af museer, kan museet i landsbyen Škrip anbefales.
Brač er velsignet med adskillige smukke strande. Mange af dem er hemmelige og skjulte i de mange bugter om øen. Der hersker bred enighed om, at Zlatini Rat er en af de smukkeste strande i hele Adriaterhavet. Denne er beliggende i Bol, som befinder sig på den sydlige side af øen. Derudover er Lovrenica-stranden også yderst populær. Denne befinder sig nær feriestedet Postira.
De eventyrlystne og aktive kommer ikke til at kede sig på Brač. Her er det nemlig muligt at lave adskillige spændende aktiviteter, blandt andet vind- og kitesurfing. Ydermere er der rigtig gode forhold for dykkere. Havkajak er også meget populært på disse kanter, og derudover tager mange folk til øen for at bestige bjerge og klatre.
Hvert år afholdes der en kultfilmfestival, der kaldes “Vanka Regule”. Denne festival er den vigtigste sommerbegivenhed på øen.
Spisesteder og natteliv
Tradition og kultur betyder meget på Brač, hvilket også kommer til udtryk, når man kigger på deres spisesteder. Her er nemlig en del fine lokale restauranter og taverner, hvor man kan smage noget god lokalt mad.
Der er to lokale delikatesser, som man bare skal prøve, hvis man visiterer øen. Her er tale om en lokal lammeret, der kaldes 'vitalec', og så deres berømte Brač ost, som anses for at være den bedste i hele Adriaterhavet af mange kroatere.
Brač er desuden meget berømt for sin lokale vine og spiritus, som kan fås på enhver restaurant i byen. Bolski Plavac er deres mest populære vin og kan i høj grad anbefales.
Brač er vært for et utal af lokale festivaler i løbet af et år. Når der er festival på øen, plejer dette at have en positiv indflydelse på nattelivet, der sædvanligvis er ganske livligt i de perioder, hvor der er et eller flere arrangementer på øen.